TV 2 fremsatte nogle meget alvorlige påstande

TV 2 valgte i starten af 2026 at lave et kritisk tv-program om Søren Lynge – lederen af Lyngemetoden.

I programmet og de efterfølgende artikler blev der blandt andet skabt et billede af, at Søren skulle skylde millioner i moms, bevidst have undladt at betale moms og have omtalt sig selv som psykolog.

Det er ikke små anklager.

Det er påstande, der formodentlig er designet til at ødelægge et menneskes navn, en virksomhed og et levebrød.

Men så kommer det interessante.

Var ovenstående sandt? 

Nej. 

Blev det dokumenteret? 

Nej. 

Beviste TV 2 det? 

Nej. 

Hjernevaskede TV 2 en hel befolkning?

Kan man få tusindvis af mennesker til at tro, at et menneske er en bedrager – uden at fremlægge et eneste bevis for bedrageri?

Det spørgsmål rejser jeg efter TV 2's kritiske program om mig og Lyngemetoden i begyndelsen af 2026.

TV2 brugte alle de virkemidler, der kan påvirke menneskers opfattelse: Dramatisk klipning, følelsesladede interviews, kritikere med tårer i øjnene og en ekspert, der alene havde fået udleveret et begrænset materiale, udvalgt af TV 2.

Resultatet var en fortælling, der efterlod mange danskere med indtrykket af, at jeg havde snydt med moms for millioner og udgivet mig for at være psykolog.

De efterfølgende artikler var med til at fastholde dette billede.

Det er alvorlige anklager, der kan ødelægge et menneskes omdømme, virksomhed og levebrød.

Men lad os stille to helt enkle spørgsmål:

Har Søren Lynge bevidst snydt med moms?

NEJ.

Fremlagde TV 2 dokumentation for, at Søren Lynge bevidst havde snydt med moms?

NEJ.

Og netop her ligger sagens kerne.

TV 2 brugte måneder på at undersøge, interviewe, filme og producere en fortælling, der fik mange mennesker til at tro det værste.

Men en mistanke bliver ikke til sandhed, fordi man gentager den. Og en dramatisk tv-udsendelse bliver ikke til dokumentation, fordi den ser overbevisende ud.

Jeg har ikke snydt med en eneste krone i moms.

Alligevel har TV 2's fremstilling haft voldsomme konsekvenser for mit liv og min virksomhed.

Så lad mig stille det spørgsmål, jeg mener, alle danskere bør overveje:

Hvis et medie gennem udvalgte oplysninger, eksperter, følelser og dramatisk klipning kan få tusindvis af mennesker til at tro, at et menneske er en bedrager – uden at fremlægge beviser for det påståede bedrageri – hvor går så grænsen mellem journalistik og manipulation?

Hjernevaskede TV 2 en hel befolkning?

Det vil jeg lade dig vurdere.

Men husk én ting:

At få mennesker til at tro på en historie er ikke det samme som at bevise, at historien er sand.

Det spørgsmål burde TV2 besvare.

Jeg har aldrig opbygget en virksomhed på bedrageri. Alligevel valgte TV2 at fremstille mig på en måde, der skulle ødelægge mit omdømme, Lyngemetodens troværdighed og det livsværk, jeg har brugt 30 år på at udvikle.

Og hvor mange beviser fremlagde TV 2 for bedrageri?

INGEN. Ikke ét eneste.

I stedet brugte TV 2 blandt andet tre utilfredse tidligere kunder til at skabe en fortælling om mig og Lyngemetoden.

Men lad os være alvorlige. Hvilken større virksomhed kan ikke finde tre utilfredse kunder?

Tre utilfredse kunder er ikke dokumentation for bedrageri. Kritik er ikke bevisførelse. Og mistænkeliggørelse er ikke sandhed.

Jeg har dedikeret 30 år af mit liv til at udvikle en psykologi, der har til formål at hjælpe mennesker ud af psykisk mistrivsel.

Og så kommer det interessante spørgsmål:

Hvad var TV 2's egentlige motiv?

Var formålet at undersøge Lyngemetodens psykologi – eller at ødelægge troværdigheden hos manden bag?

For hvis man ikke kan dokumentere bedrageri, hvorfor så skabe en fortælling, der får mennesker til at tro, at der er begået bedrageri?

I mine øjne lugter denne sag mere af misundelse og dansk jantelov end af en journalistisk afsløring, der bygger på dokumenterede beviser.

TV 2 vidste udmærket, hvilke konsekvenser deres udsendelse kunne få. 

Gennem dramatisk klipning, mistænkeliggørelse og udokumenterede beskyldninger blev folkedomstolen aktiveret. Tusindvis af mennesker blev efterladt med indtrykket af, at jeg var en bedrager.

Og det virkede.

Vores virksomhed blev alvorligt ramt. Medarbejdere mistede deres arbejde, samarbejder forsvandt, foredragsturnéer blev ødelagt, og vi tabte millioner af kroner.

Men den største tragedie handler ikke om penge. Den handler om mennesker.

Jeg har brugt 30 år på at udvikle en psykologi, der hjælper mennesker ud af stress, angst og psykisk mistrivsel - endda med markedets bedste forbrugerrating. 

Tænk, hvor mange tusinde mennesker der kunne have fået hjælp, men som nu måske aldrig tør henvende sig til Lyngemetoden på grund af TV 2's fremstilling.

Nogle mennesker bruger deres liv på at bygge andre mennesker op. På at skabe løsninger, håb og muligheder.

Andre bruger deres platform til at rive det ned, som mennesker har brugt et helt liv på at opbygge.

Det er sådan, jeg oplever TV 2's behandling af Lyngemetoden.

En kritisk presse er nødvendig. Men når mistænkeliggørelse får lov at erstatte dokumentation, er det ikke bare en journalistisk fejl. Det kan ødelægge menneskers livsværk.

TV 2 valgte deres historie. Vi og vores familier står tilbage med konsekvenserne.

Og hvad med alle de mennesker, som kunne have fået hjælp? Hvem tager ansvaret for dem?

Fordi TV 2 ikke har sagt jeg har snydt. 

De brugte formuleringer som "det ser ud som om" og "det kan tyde på". Juridisk er der stor forskel. Men for seerne var resultatet det samme.

TV 2 fremlagde ikke ét eneste bevis for bevidst momssnyd. Alligevel fik tusindvis af danskere indtryk af, at jeg var en bedrager.

Vi har dokumenteret over 100 eksempler på mennesker, der efterfølgende beskyldte os for svindel.

Vores momshåndtering bygger på en faglig vurdering fra BDO, og vi betaler lønsumsafgift af vores momsfritagne undervisning.

TV 2 havde kameraerne. Vi havde vores faglige dokumentation.

Konsekvenserne? Milliontab, mistede kunder, afskedigelser og salg af aktiver.

Og måske værst: Mennesker, der kunne have fået hjælp til deres psykiske mistrivsel, blev skræmt væk.

Vil det sige, at TV 2 ødelagde jeres forretning på baggrund af en udokumenteret mistanke?

Ja. Det er min klare opfattelse.

TV 2 behøvede ikke at bevise, at jeg havde snydt. Det var nok at skabe en fortælling, der fik andre til at tro det.

Og dét er det skræmmende: Hvor meget magt skal et medie have til at ødelægge menneskers livsværk uden at dokumentere de alvorlige beskyldninger?

Det må TV 2 forklare. Jeg har aldrig kaldt mig selv psykolog.

Alligevel valgte TV 2 i en efterfølgende artikel at fremsætte netop den påstand.

Hvor er beviset? Hvor er citatet? Hvor er optagelsen?

TV 2 har ikke fremlagt ét eneste konkret bevis.

Jeg har holdt tusindvis af foredrag, udgivet mere end 15 bøger og medvirket i hundredvis af podcasts. Jeg har altid været åben om, at jeg ikke er psykolog.

Jeg har brugt 30 år på at udvikle Lyngemetoden – et selvstændigt system til mental færdighedstræning.

At udvikle psykologi er ikke det samme som at kalde sig psykolog. Det burde TV 2 kunne forstå.

Og her bliver det alvorligt:

Når et landsdækkende medie fremsætter en så konkret og skadelig påstand, må det også kunne dokumentere den.

Ellers er det ikke en afsløring. Det er mistænkeliggørelse.

Hvor mange gange skal TV 2 have lov til at skade et menneskes omdømme med påstande, de ikke fremlægger beviser for?

TV 2 kontaktede hundredvis af mennesker, men valgte at fremhæve tre kritiske tidligere kunder.

Flere tilfredse kunder har efterfølgende fortalt os, at TV 2 også kontaktede dem, men mistede interessen, da de fortalte om deres positive resultater.

Det rejser et alvorligt spørgsmål: Undersøgte TV 2 Lyngemetoden – eller ledte de efter kritik, der passede til en allerede besluttet fortælling?

Kritik skal naturligvis frem. Men de mennesker, der har gennemført Lyngemetoden, giver ifølge vores anmeldelser i gennemsnit forløbet 5 stjerner.

TV 2 valgte at fokusere på de utilfredse frem for at undersøge, hvorfor så mange fortæller, at Lyngemetoden har forandret deres liv.

Det er forskellen på at undersøge virkeligheden og kun vise den del, der passer til ens fortælling.

TV 2 er 100 % ejet af den danske stat gennem Kulturministeriet. Det fremgår direkte af Finansministeriets oversigt over statens selskaber og TV2's egne oplysninger.

TV2 blev i 2003 omdannet til et statsejet aktieselskab og har public service-forpligtelser. Driften finansieres primært gennem reklamer og abonnementer.

Netop derfor bør vi kunne stille høje krav til TV2's journalistiske troværdighed, objektivitet og dokumentation.

TV2 valgte at fremstille Lyngemetoden i et stærkt negativt lys. Flere tilfredse kunder har efterfølgende fortalt os, at deres positive erfaringer ikke havde TV2's interesse.

Mens vi bruger vores liv på at hjælpe mennesker ud af psykisk mistrivsel, risikerer TV2's fremstilling at afholde mennesker fra at søge hjælp.

Hvor mange mennesker med stress, angst og depression kunne have fået hjælp, men er blevet skræmt væk?

Og hvilket ansvar har et statsejet medie, når dets journalistik får så alvorlige konsekvenser?

Gad vide hvad den bagomliggende intention er? 

Jeg har aldrig lavet et CV. Jeg har været selvstændig hele mit arbejdsliv – hvem skulle jeg have sendt det til?

Gennem årene har jeg gennemført en række uddannelser og kurser inden for blandt andet psykologi og mentaltræning, også i udlandet. Det har jeg aldrig lagt skjul på.

Men at beskrive sin faglige baggrund er ikke det samme som at snyde med et CV.

Jeg har aldrig brugt et falsk CV til at opnå et job, en autorisation eller en beskyttet titel.

Man er naturligvis velkommen til at undersøge og diskutere min uddannelsesmæssige baggrund.

Men at beskylde mig for CV-svindel er noget helt andet.

Så lad os få fakta på bordet: Hvad har jeg konkret snydt med? Hvor er det falske CV? Og hvor er dokumentationen?

Alvorlige beskyldninger kræver alvorlig dokumentation – ikke bare mistænkeliggørelse.

Det korte svar er: Fordi man åbenbart kan kalde sig ekspert i noget, man ikke behøver at have undersøgt særligt grundigt. 

TV 2's ekspert konkluderer, at Søren Lynge ikke har udviklet noget nyt.

Det er selvfølgelig en interessant konklusion.

For hvis man vil afvise, at noget er nyt, burde man vel først kunne forklare præcis hvad det er, man har sammenlignet. 

Vi ved ikke, hvilket materiale TV 2 har forelagt eksperten. Vi ved heller ikke, hvor grundigt hun har gennemgået Lyngemetodens samlede 7-måneders træningssystem, dets daglige struktur, principper, øvelser, gentagelsessystem, digitale platform, liveundervisning og den måde, forskellige psykologiske retninger er samlet i ét system.

Men lad os gøre det meget enkelt.

Man behøver faktisk ikke tro på Søren Lynge. 

Man kan bare sammenligne.

For spørgsmålet er ikke, om Lyngemetoden har opfundet kognitiv psykologi, metakognitiv psykologi eller andre eksisterende psykologiske principper.

Det har den naturligvis ikke.

Spørgsmålet er:

Kan man udvikle noget nyt ved at skabe nye mentale værktrøjer og ved at samle kendt viden på en ny måde, give det en ny struktur og herved skabet et nyt træningssystem? 

Selvfølgelig kan man det. Ingen siger, at en fodboldtræner har opfundet musklerne, fordi han udvikler en ny måde at træne fodbold på.

Ingen siger, at en musikskole har opfundet noderne, fordi den udvikler et nyt undervisningssystem.

Og ingen ville normalt afvise en ny træningsmetode med ordene:

“Men de bruger jo også ting, der allerede fandtes.” 

Det interessante er derfor ikke, om byggestenene eksisterede.

Det interessante er, hvad der er bygget med dem. Så lad os sammenligne. 

Faktum er at over halvdelen af Lyngemetodens mentale værktøjer er udviklet af Søren Lynge fra bunden. De er ikke hentet fra en lærebog. De er ikke kopieret fra en eksisterende psykologisk metode. Og de eksisterede ikke som konkrete mentale træningsværktøjer, før Søren Lynge udviklede dem. Det betyder naturligvis ikke, at de psykologiske principper, som nogle af værktøjerne bygger på, aldrig har eksisteret. Det ville være en absurd påstand. Det betyder noget langt mere konkret: Selve værktøjerne, deres struktur, øvelser, instruktioner og måde at træne bestemte mentale færdigheder på er udviklet af Søren Lynge. Og det er en væsentlig forskel. For hvis man vil hævde, at Lyngemetoden ikke indeholder noget nyt, må man næsten stille det lidt underholdende spørgsmål: Hvordan kan et konkret værktøj, der ikke eksisterede, før det blev udviklet, være gammelt?  

Lyngemetoden påstår ikke at have opfundet psykologien. Den påstår at have udviklet en ny psykologi som folk ikke er blevet præsenteret for før. En ny måde at organisere og træne psykologiske færdigheder på  – ved at kombinere kendte psykologiske byggesten med en konkret struktur, metode og en række selvstændigt udviklede træningsværktøjer.

Det er en væsentlig forskel. Påstanden er altså ikke, at alle byggestenene er nye. Påstanden er, at kombinationen, strukturen og den måde, de omsættes til daglig, gentagen mental færdighedstræning på, udgør et selvstændigt system.

Men ud fra ovenstående kan du nu selv konkluderer om Lyngemetoden er nyt eller blot ny vin på gamle sække. En ting er sikker vi har ikke set det før. Men vi ser frem til TV2 evt kunne fortælle os hvor de har set det før. For det glemte de vist at få med i udseendelsen. 

 Min konklusion – jeg fortsætter!

Det her handler ikke kun om mig. Det handler om noget langt større.

Jeg har brugt mere end 30 år af mit liv på at udvikle en ny tilgang til psykologi. En psykologi, hvor vi ikke nøjes med at analysere, diagnosticere og forstå menneskers problemer, men systematisk TRÆNER de mentale færdigheder, der kan hjælpe dem med at overvinde deres udfordringer.

Jeg tror på, at mental træning kan blive en af de vigtigste nøgler til at hjælpe millioner af mennesker ud af psykisk mistrivsel.

Og den vision har jeg ikke tænkt mig at opgive.

For mens vi diskuterer personer, overskrifter og journalistiske fortællinger, fortsætter millioner af mennesker med at kæmpe med stress, angst, depression og andre mentale udfordringer.

Er det virkelig det bedste, vi kan tilbyde dem?

Jeg mener, at verden har brug for en ny tilgang til mental sundhed. En tilgang, hvor mennesker ikke kun lærer at forstå deres problemer, men også lærer de konkrete færdigheder, der kan hjælpe dem med at ændre deres tanker, reaktioner og liv.

Og hvis nogen udvikler nye løsninger, bør vi ikke først spørge, om de udfordrer det etablerede system.

Vi bør spørge: Virker det? Kan det dokumenteres? Og kan det hjælpe mennesker?

Hvis svaret er ja, skal vi undersøge mulighederne og udbrede den viden.

Ikke bekæmpe mennesket bag idéen med udokumenterede beskyldninger og manipulerende fremstillinger.

TV2 kan fortælle deres historie. Tastaturkrigerne kan skrive deres kommentarer. Og mennesker kan dømme på baggrund af det, de tror, de ved.

Men en overbevisende fortælling er ikke nødvendigvis sandheden. Det gælder i medierne, på sociale platforme og i en fremtid, hvor kunstig intelligens vil få stadig større indflydelse på vores opfattelse af verden.

Derfor må dokumentation altid veje tungere end mistænkeliggørelse.

Jeg har aldrig haft en ambition om at bekæmpe psykologer, psykiatere eller det etablerede sundhedsvæsen.

Min ambition er langt større.

Jeg ønsker at være med til at skabe en verden, hvor mental træning bliver lige så naturlig som fysisk træning. Hvor mennesker lærer at tage styringen over deres tanker, før tankerne overtager styringen over deres liv.

Hvor færre mennesker bliver fanget i årelange bekymringer, destruktive tankemønstre og psykisk mistrivsel.

Og hvor den næste generation lærer mentale færdigheder, allerede inden problemerne vokser sig store.

Det er den fremtid, jeg arbejder for.

Så nej.

Vi vælger ikke hævn.

Vi vælger ikke at rive andre mennesker ned.

Vi vælger at bygge mennesker op.

For verden har ikke brug for mere frygt, had og fordømmelse.

Verden har brug for mere kærlighed - og mennesker, der lærer at tænke bedre, handle bedre og leve bedre.

Og hvis nogen tror, at et kritisk tv-program, en offentlig folkedomstol eller økonomiske tab kan få mig til at opgive 30 års arbejde og en vision om at hjælpe millioner af mennesker, så tager de fejl.

Man kan angribe manden bag en idé. Men en idé, der kan gøre en positiv forskel for mennesker, fortjener at blive undersøgt på sine resultater – ikke dømt på sine overskrifter.

Jeg har ikke brugt 30 år på at udvikle Lyngemetoden for at stoppe nu.

Jeg fortsætter.

Søren Lynge
Grundlægger af Lyngemetoden - psykologi designet til at helbrede