Hvad er bekymringer og hvordan lærer du at mindske dem

Picture of Skrevet af Søren Lynge

Skrevet af Søren Lynge

Grundlægger og udvikler af Lyngemetoden. Mental Træner, Foredragsholder, Forfatter og forsker i Positiv Psykologi.

Hvad-er-bekymringer

Hvad er bekymringer?

Lyngemetodens definition af bekymringer er:

 

  1. tanker om ting, der endnu ikke er sket, eller
  2. tanker om ting, der ikke findes en løsning på nu og her

Der er en masse intelligente måder, du kan tackle bekymringer på – også metoder hvor alle vil kunne lære at mindske bekymringer markant.

Eksistensgrundlageret for stress er bekymringer. Uden bekymringer – ingen stress. Og stress består af angst.

 

  • Angst for ikke at være tilstrækkelig.
  • Angst for ikke at være god nok.
  • Angst for hvad andre tænker.
  • Angst for ikke at kunne nå det osv.q 

Husk at så længe, vi har et problem i tankerne, kommer vi aldrig til at nyde vores liv. Tanker kan forbedres og trænes på lige fod med alle andre muskler i kroppen. Det kan derfor altid betale sig at arbejde med sine mentale udfordringer.

En vigtig viden er, at alle tanker er neutrale, indtil du tillægger dem en værdi eller betydning. Når du bevidst eller ubevidst tildeler en tanke en værdi, gør du det ud fra det, som er vigtigt for dig. Dermed vil du aldrig kunne bekymre dig om noget, du er ligeglad med eller irritere dig over noget, som ikke betyder noget for dig.

 

Tanker kan styres

En tanke’s grundlag for eksistens udgøres af den mængde tid, fokus og opmærksomhed, du investerer i den. Her står du over for en beslutning.

Hvad sker der eksempelvis med en tomatplante, hvis den ikke får næring eller vand? Den dør. På samme måde er det med dine tanker. Giver du dem ikke tid og energi, vil de dø. Ingen vander ukrudtet i din have, og på lige fod kan du blive bedre til ikke at fodre de forkerte tanker.

Der er en masse anledninger til at bekymre sig. Sure chefer, deadlines, eksamener, mails, aftaler og møder, men vær ikke fisken, der bidder på krogen.

 

Hvordan mindskes en bekymring?

Det er et neurologisk vilkår, at man ikke kan bekymre sig, mens man tænker i løsninger. Det er to forskellige tænkningsprocesser. Derfor er en af pointerne i Lyngemetodens principper at træne vores klienter i at gå i løsningsfokuseret tænkning. Vil du vide mere om Lyngemetoden, kan du læse om os her.

Første skridt indebærer en opdeling af dine bekymringer i to distinkte kategorier: De kan enten falde under vilkår eller problemer. At differentiere mellem disse to kategorier er essentielt, da vilkår henviser til aspekter, som du kan arbejde på at identificere og frigøre dig fra, mens problemer refererer til situationer, som du kan anerkende og derefter søge løsninger for.

Redskabet til at slippe dine bekymringer er hermed at slippe vilkåret eller at identificere problemkilden og løse problemet.

Når du har sluppet dit vilkår, eller løst dit problem, vil du opnå mere mental succes.

“Jamen man kan da ikke bare løse alle sine problemer?” Jo, det kan alle lære. En af de vigtigste færdigheder du kan lære, er at finde hurtige og intelligente løsninger på alle dine problemer. Spørg eventuelt hvad andre har gjort. Vær kreativ. Vær modig. Vær udholdende. Men forbliv IKKE i problemet.

Der må handling og planer til for at se ud over bekymringen.

Pointen er igen, at du ikke kan bekymre dig samtidig med, at din hjerne tænker i løsninger.

 

Eksempel på bekymringer

Der er store fordele ved den menneskelige hjerne, men der er også flere udfordringer. En fordel er uden tvivl, at vi kan forestille os fremtiden. Vi kan nærmest både visualisere, dufte og føle, at vi allerede er på Mallorca, før vi er ankommet – blot ved at se på et billede.

 

Typiske bekymringer

  • ”Gad vide om der kommer regn på min fødselsdag?”
  • ”Mit skrivebord er sikkert proppet med opgaver, som jeg ikke kan nå.”
  • ”Mon jeg bliver fyret?”
  • “Hvad nu hvis jeg bliver rød i hovedet, når jeg skal holde tale?”
  • “Hvad nu hvis mit barn bliver syg?”

Ulempen ved bekymringer er, at vi har en fantastisk evne til mentalt at forestille os fremtidige skrækscenarier, allerede inden de er sket.

 

Løsninger

Kan man tænke sig syg, kan man også tænke sig rask.

Den tragiske sandhed er, at de fleste mennesker ubevidst dagligt vælger de tanker, der gør dem skidt, og det er sjovt nok derfor, at de har det skidt.

Den danske sundhedssektor er kommet frem til en helt igennem “genial” plan. Lægen sygemelder de stressede og sender dem hjem på lovligt sygefravær. Her mener jeg, at der er plads til forbedring. Nu sidder de stressede derhjemme og har endnu mere tid til det, der i første omgang gjorde dem syge, nemlig overtænkning og bekymringer.

Kæmper du med for mange bekymringer, er der heldigvis flere løsninger.

 

Hvad kan du gøre nu?

Du kan læse:

Bogen “Overtænker du?” eller “Du er ikke fucked – du overtænker”

 

Du kan lytte:

Lyt til podcastserien “Mental Succes”

Episode 4 – del 1 – Mental Succes / Gæst Anita Budde

Episode 4 – del 2 – Mental Succes / Gæst Anita Budde

Episode: Mental Succes / Gæst Jesper Holst

 

Du kan spørge en mentaltræner gratis:

Gratis uforpligtende samtale. Book her.

 

Se et foredrag om stress og mental sundhed:

Hver måned i alle storbyer i hele Danmark.

Andre indlæg

Ønsker du hjælp og sparring?

Vi vil hjælpe dig med at skabe forandring i dit liv gennem sparring, samtaler med din Mentaltræner og præsentation af mentale værktøjer.

Afspil video om Behandling mod angst

Få gratis mentale værktøjer